Din hund lugter bedre end dig….

OK – det er måske mere præcist at sige at, din hunds lugtesans er bedre end din.

Sådan ca. 10.000 til 100.000 gange bedre.

Og så kan det måske undre, hvad det er de går rundt og snuser til. For det er jo ofte hinandens ender og efterladenskaber de viser meget interesse i.

Og det kan vi, med vores forholdsvis dårlige lugtesanse, da hurtigt konstantere at det KAN ikke lugte helt godt.

Men hvorfor gør de det så?

Selvfølgelig har de et trick de bruger. Hunde har nemlig, ifølge dr. George Preti fra Monell Chemical Senses Center, et sekundært lugteapperat, der hedder Jacobsens organ. Dette organ specialiserer sig i kemiske lugte, som dem der f.eks. kommer ud af anal-kirtlerne under halen på en hund. Dette organ kan ligesom blokerer for de andre lugte i området. Meget smart!

Disse kemiske lugte fortæller meget om ejeren – køn, kost, immunforsvar, helbred og følelsesmæssigt tilstand og meget andet.

Så når hunde mødes og snuser til hinanden på den måde, så er det det samme som når vi mødes, giver hånd og fortæller lidt om hvem vi er.

Når de snuser til hinandens efterladenskaber kommer der mange kemiske lugtspor med. Det nærmeste vi kan sammenligne det med er jo nok vores facebook-opdateringer.

De efterlader så nogle gange en kommentar i form af deres egne kemikalier (læs ’tis’).

Selvom det kan virke grænseoverskridende på os, så må man jo sige at deres kommunikation på den måde, er meget mere ærlig end vores.

For kemikalier kan ikke lyve.

Det kan vi mennesker.

Del endelig

4 comments on “Din hund lugter bedre end dig….”

  1. Steen Svar

    Hunde er – efter min mening – både meget klogere, ærligere, fredeligere, og bedre på mange måde.
    Og nogen mennesker kan faktisk lære meget af dem. Men der er desværre alt for mange mennesker, der er så TYKHOVEDE at de er ude af stand til at tage ved lære af hunde.
    Eksempelvis er mange af de folkevalgte på det hold, når de kan forbyde en hel del hunderacer, og kalde dem farlige!
    Ligesom de også har gjort alle danmarks hunde fredløse.

    • admin Svar

      Hej Steen. Du og jeg kan hurtigt blive enige om at hundeloven kunne blive meget bedre og vi må blive ved med at presse på så vi til sidst får en lov, der virker efter hensigten. Og da vi elsker vores hunde, syntes vi naturligvis også at de er både dejligere og bedre end mange mennesker. Om de er klogere og fredeligere kan diskuteres. De høns mine hunde fik fat i for mange år siden syntes bestemt ikke de var fredelige, men sådan kan det jo ses fra mange synspunkter. Og stiller man sig åben og undersøgende, kan man jo lære meget både af dyr, naturen og sine medmennesker.

  2. Steen Svar

    Ovenover står: “kommer ud af anal-kirtlerne under halen på en hund.”
    Jeg anser den formulering for at være misvisende, da anal-kirtlerne sidder lige indenfor “Numsehullet/Endetarmsåbningen/ og hvad det nu ellers hedder på “pænt dansk”.

    Ovenover står der også: “Selvom det kan virke grænseoverskridende på os,”
    Jeg synes at min hunds helt friske afføring mest lugter meget kraftigt af græs.
    Og det mener jeg på ingen måde er grænseoverskridende. Og det har min hund heller ingen problemer med.

    Samtidig mener jeg, at der er alt for mange grænseoverskridende mennesker,
    som stiller sig til dommer over både mennesker, dyr planter og meget andet.

    • admin Svar

      Hej Steen. OK – måske lidt upræcist formuleret m.h.t. anal-kirtlerne. Du har helt ret! Og hvis din hunds afføring lugter kræftigt af græs er du ikke så lidt heldig. I min næse lugter græs dejligt og på ingen måde lig det der kommer ud af enden på nogen af alle de hunde jeg har haft :-).
      Min pointe med artiklen var at fremhæve at hunde, med deres specielle lugte-organ, får helt andre informationer ved at lugte til hinandens bagdele, end vi ville gøre hvis vi snusede til vores hundes bagdele og efterladenskaber (netop for at forebygge at vi reagere negativt når vores hunde søger information på denne, for dem, meget naturlige måde). Det er jo lidt nemmere at acceptere det man forstår, end det man ikke forstår.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *