Er der kun 465 børn i Danmark?

Child-dog

Se en god film!

465 er netop det antal gange at den rigtigt gode film fra Dansk Kennel Klub har været vist pr. dags dato. Og det er en film at alle børn bør se – uanset om de har hund selv eller ej. For på et eller andet tidspunkt i deres liv kommer de jo i kontakt med hunde – enten hos dem selv, familie eller hos kammeraterne.

Og så kunne det jo være lidt smart om de vidste hvordan man bedst “snakker hund” og dermed mindsker deres egen risiko for at blive bidt.

Ingen børn?

Og er det dig der har hund, men ingen børn, så er det faktisk også vigtigt at vide hvordan du forholder dig til de børn der gerne vil i kontakt med din hund.

Selvom netop din hund er meget venlig og tolerant, skal børn jo lære at have respekt for hunde og at alle hunde jo ikke er ens! Og det kan du hjælpe med når børn vil ae din hund.

Bed dem stoppe og spørge først, hvis de ikke allerede har gjort det og hjælp dem til at få kontakt til din hund på den rigtige måde – også selv om din hund elsker børn.

Videoen er måske ikke lige så let at finde via Dansk Kennel Klubs side, men så er linket til “Kender du en hund” her – god fornøjelse!

 

Del endelig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *