Hurra – min hund knurrer!

growling

Knurrer? Det vil jeg ikke finde mig i!

Hvorfor skulle jeg acceptere at min hund knurrer af mig eller andre?

Joh, din hund kommunikerer og fortæller dig at den ikke er glad for det der sker. Og det der sker kunne være at nogen vil tage et ben eller legetøj fra den, nogen kommer for tæt på maden, nogen er for nærgående eller tusindvis af andre ting.

Den kan jo også have ondt eller være syg.

Og det er rigtigt fint den siger fra – hvis altså vi lytter!

For nogle hunde knurrer ikke når man overskrider deres grænser – de bider!!!

Og hvis det er et barn det går ud over, så er den jo helt gal. Og lad os lige slå fast at hunde og børn aldrig burde være sammen uden opsyn.

Hvad skal jeg så gøre?

Hvordan er det så lige man reagerer når ens hund siger fra! Han vil ikke i bad, vil ikke børstes, vil ikke af med det han har i munden eller noget af alt det man ligesom skal finde sig i som hund.

Det værste man kan gøre er at straffe ham (eller hende) for at knurre. Hvis hun ikke kan sige fra på denne måde, så bliver det til bid når det kammer over næste gang.

Nogle gange bliver man nød til at trække sig for sin egen sikkerhed, men dette gør det mere sandsynlig at hunden vil bruge denne strategi næste gang også – det virker jo!

Bedøm situationen.

Vurder lige hvad der foregår – hvad er det hunden prøver at sige fra over for!

  • Er det børn der hiver og flår i ham eller ikke vil lade ham være i fred?
  • Er det en sofa hun ikke vil dele med andre?
  • Er det mad eller legetøj der bliver forsvaret?
  • Er det en anden hund der er kommet for tæt på.

Fjern hunden fra det der stimulere dens knurren.

En hund er ikke en maskine der skal finde sig i at børn hopper på den eller skal være venner med alle andre hunde.

Tryl negativ til positiv.

Prøv at se om du kan ændre din hunds opfattelse af situationen fra noget negativt til positivt.

Kan din hund ikke lide at gå til dyrlægen? Så besøg dyrlægen med masser af godbidder som den kun får når I er i venteværelset.

Få andre til at give din hund godbidder mens I er der. Og gå så igen, uden at blive undersøgt eller noget.

Gør dette indtil hunden tænker *godbidder* når han kommer i venteværelset.

Knurrer din hund når den skal noget, f.eks. undersøges af dyrlægen, som er nødvendigt for hundens eget helbred, så lær den i god tid at acceptere en mundkurv.

Hvis du ikke føler dig sikker med denne procedure i din situation, så få hjælp af en hundetræner der bruger positive teknikker.

 

 

 

 

Del endelig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *