Om

Loke

Baggrund:

Jeg har boet flere forskellige steder men de har ikke alle levet op til mine standarder. Så har jeg været 2 gange hos de søde mennesker i Dyreværnet i Rødovre for at bytte mennesker. Jeg syntes ikke vi skal komme nærmere ind på min fortid; jeg lever i nuet.

Hvad er dine hobbyer?

Jeg er en gourmet så jeg elsker at smage på mad. Jeg er altid med i køkkenet når der laves mad - står til rådighed med min erfaring men syntes generelt at de mennesker jeg er hos nu er alt for langsomme med at komme med maden. Og for nærige. Mad skal spises - ikke gemmes!

Jeg kan også lide at gå ture og dér brillierer jeg jo som bodyguard. Jeg fatter ikke de har turdet gå uden mig før i tiden.

Hvad er du bange for?

Bange og bange! Jeg er vel ikke bange for noget for jeg kan klare det hele men jeg har været nød til at sætte mig i respekt når mennesker ikke forstår almindelig pli og god opførsel.

Det er jo så desværre ikke alle der forstår en fin hentydning.

Som nu Pippi. Jeg vil gerne have fred når jeg undersøger en ny duft men hun kommer som regel bragende med sit store hovede og skal dufte til min duft. Der har jeg sagt fra. Hun kan finde sine egne dufte kan hun.

Men, som sagt, hun fatter det ikke. Så nu har jeg givet op med det - man må vælge sine kampe!

Jeg gider heller ikke at folk gør noget med mine poter, tager min mad eller løfter på mig. Der er regler!

Kan du lide hunde?

Generelt ikke. Nogle er OK men jeg syntes ikke folk bør gå rundt med dem på gaden hvor vi andre færdes. De burde helle ikke lade dem ud i haverne.

Kan du lide børn?

Ja, børn er helt fine, bare de holder sig til reglerne. Og giver mig deres mad.

Hvad håber du at opnå med denne blog?

Det er jo egentligt mig der har sat gang i den. Jeg vil have at folk skal forstå reglerne.

Og give mig mere mad.

Hvor svært kan det være?

Pippi

Baggrund:

Født og opvokset i Australien. Flyttede til min nuværende familie da jeg var 4 måneder gammel og syntes egentligt at de var OK. Der var 2 andre hunde - min biologiske far og en hvid Schæfer. Så flyttede vi allesammen til Danmark da jeg var 5 år. Jeg kan godt lide det her.

Hvad er dine hobbyer?

Det bedste jeg ved er at gø, men jeg får desværre ikke så meget tid til det for de kalder altid på mig når jeg lige er kommet godt i gang. Så skal jeg noget andet. Men det syntes jeg er ret hyggeligt. Især om aftenen. Sådan bare stå og gø midt på plænen og nyde det.

Jeg elsker også at gå ture - især ved vandet.

Og ligge i sofaen.

Hvad er du bange for?

Overhovedet ingenting!

Kan du lide hunde?

Nogle af mine bedste venner er hunde. Men jeg vil gerne lige se dem lidt an først. Og de skal ikke prøve noget.

Kan du lide børn?

Jeg har faktisk aldrig smagt dem! Nej, det må jeg ikke sige 🙂

Nej, jeg bryder mig ikke så meget om dem. Vi havde besøg af nogle i sommers. De bevæger sig for hurtigt. Og fjoller rundt og skriger. Ved de ikke hvor forfærdeligt det lyder. Kan de ikke gø ordentligt?

Og det er mig der bestemmer hvem der må fjolle her.

Hvis de sidder stille er de OK. Men det gør de jo aldrig!

Hvad håber du at opnå med denne blog?

Mig? Tja, jeg regner med at jeg er inspirationskilden. Nu har jeg jo efterhånden nogle års erfaring i at træne mennesker og det kan vel komme andre til gode.

F.eks. prøvede mine mennesker at bilde mig ind at hunde ikke måtte være i sofaen da jeg var lille.

Men den gik ikke. Man ser det jo også både i reklamer og på TV. Hunde i sofaen, altså!

Så selv som hvalp fik jeg lært dem det. Det tog godt nok lidt lang tid, men sådan er det jo med mennesker. De er jo lidt handicappede på mange måder med kun 2 ben og dårlig lugtesans og høresans.

Jeg forstår egentligt ikke hvordan de kan overleve på egen hånd men så er det jo godt vi kan passe på dem, ikke?

Lisa

Baggrund:

Født i Danmark og har boet i Australien i 30 år. Min første hund, en Boxer, fik vi da jeg var 8 år og jeg har stort set haft hunde siden.

Tog en uddannelse som Alternativ helsevejleder (Naturopat) og arbejdede også på en Hundetræningskole, hvor vi havde op mod 200 hunde af gangen (delt i mindre hold, naturligvis).

Flyttede tilbage til DK i 2009 - savnede kulturen, årstiderne, vinduskarme og andre mærkelige ting.

Har ikke fortrudt et sekund.

Hvad er dine hobbyer?

Jeg er jo lidt nørdet m.h.t. hunde - altså jeg læser tonsvis af bøger, videnskabelige artikler osv.

Og så kan jeg lide at være kreativ - sy, strikke og sætte min mand i gang med diverse byggeprojekter i både hus og have. Elsker min have!

Hvad er du bange for?

Hmm - den er lidt svær. Der er ting jeg ikke kan lide men jeg er ikke bange for hverken mus, edderkopper, slanger eller at tale foran et publikum.

Jeg bryder mig ikke om igler, tandlæger eller skatteopgørelser. Der er sikkert andre ting også!

Kan du lide hunde?

De aller, aller fleste kan jeg lide. Der er nogle få som jeg ikke lige har fattet stor sympati for. Men det er vel normalt.

Jeg ville ønske jeg kunne tage alle de dyr der havde brug for et godt hjem, men det kan jeg jo ikke!

Kan du lide børn?

Jeg har ikke selv børn. Men jeg kan godt lide dem. De fleste af dem jeg har mødt. Ligesom med hunde, så er der nogen jeg ikke lige har fattet sympati for. Men det er vel også OK!

Hvad håber du at opnå med denne blog?

Jeg kunne tænke mig at den, med tiden, kunne blive et sted hvor hunde-ejere kunne få alt den samlede information og inspiration til at de kunne sikre sig et godt liv med deres hund.

Jeg læser at op mod 15.000 raske hunde aflives hvert år fordi folk ikke længere magter dem. Og det er jo 15.000 for mange.

Det er jo en ‘smid-væk’ mentalitet som vi skal til livs.

Hunde er jo, ligesom børn, totalt afhængige af os for deres vé og vel.

Og det er et ansvar som vi ikke må tage for let på.

Lad os hjælpe hinanden med at få de resourcer der skal til så vi kan sørge for at alle vores hunde bliver behandlet med omsorg, respekt og kærlighed. (Ja, alle vores dyr, selvfølgelig, men nu er det her jo en hunde-blog, ikke?)